Fokuspunkt 2015-2016

Her kan I læse lidt om fokuspunktet for 2015-2016

Kærlighed – næstekærlighed i fællesskabet vuggestuen.

Afledt af sidste års fokuspunkt 2014-2015 ”karakterdannelse” – ”barnets alsidige personlighedsudvikling”, følger behovet for at arbejde med fællesskabet – ”de sociale relationer” og de muligheder, der ligger for udvikling af disse i vuggestuelivet.

Vores perspektiv på sidste års fokuspunkt:

Begrebet karakterdannelse og det generelle dannelsesbegreb var i vores øjne møntet på det enkelte menneske og dets udviklingsmuligheder. I udviklingen af dette ligger selvfølgelig den kendsgerning, at det sker i et fællesskab – man dannes ind i et fællesskab og en grundforståelse for rigtig og forkert.. Vuggestuen er et grundlag for dette. Ikke desto mindre drejer det sig stadig om at finde ud af ”hvem er jeg?” og ”hvordan er jeg det i de fællesskaber jeg indgår i?”. Fokuspunktet passede således lige ind i læreplanstemaet ”barnets alsidige personlighedsudvikling” og yderligere gav det mening for vores arbejde med det pædagogiske princip om selvforvaltning, som er vores daglige styringsredskab.

Hvad sker der, hvordan er vi kommet frem til dette års fokuspunkt?

Ting opstår i vores verden ofte over længere tid end vi måske lige ser i øjeblikket. Hvad der egentlig er afledt af sidste års fokuspunkt, hvad der er afledt af tidens trend eller hvad der er afledt af et pludseligt opstået behov, må stå til fri fortolkning. Vores historie og fortolkning af hvordan vi er, hvor vi er, finder vi i en forståelse for den viden og inkorporering, som arbejdet med karakterdannelse har lagt grund for.

Tilbage til sidste år, forår måske, – inklusions begrebet bliver konstant brugt i fagblade og af pædagoger i den generelle pædagogiske debat. Debatten er ofte drejet i en retning, der siger, hvordan kan vi tilpasse fællesskabet den enkelte og samtidig tilpasse den enkelte til fællesskabet? En debat, der måske, ofte kommer til at udstille nogle mennesker, der ikke bare pr. definition passer ind. Hvilket kan give en praksis, der hele tiden bliver nød til at definere hvad der er galt med den enkelte.

Vores tanker, på det tidspunkt, rører sig, som en lyst til at blive klogere på, hvordan der kan være plads til den enkelte i fællesskabet. Hvordan kan vi, som vuggestue, være med til at gøre plads til en forståelse af, at alle er særlige og at alle kan byde ind med noget særligt og være en del af det samme fællesskab? Tankerne bevæger sig ind i tanker om ø kultur, om kulturer, hvor der er behov for alle, hvor alle forstår vigtigheden af sin tilstedeværelse og kulturen forstår vigtigheden af hver eneste ene. Kultur, hvor det ikke altid er så vigtigt med ”hvem er jeg og hvad mener jeg”, men mere fungerer på trods af det hele.. En kultur, hvor man kan være den man er, uden at skulle manifestere sig selv, for der er noget, der er større og det er fællesskabet og det at det fungerer. Overlevelse afhænger ganske enkelt af hinanden. I vores øjne ville inklusionsbegrebet således dreje sig om et dobbelt forhold, hvor den enkelte og fællesskabet skal inkludere hinanden.

Et af de centrale begreber i Per Schultz Jørgensen bog ”Karakterdannelse – Styrk dit barns karakter” er ”vedholdenhed”. Vedholdenhed er et begreb vi meget hurtigt har tager til os. Vi finder det essentielt for barnets udvikling, at det formår at blive i det, som det er i, og ikke altid skal afledes, selvom situationen kan skabe store frustrationer for barnet. Vi tilskynder barnets evne til at få den indsigt at ”før kunne jeg ikke, nu kan jeg” og det mener vi, at barnet er med i og får en forståelse for, når vi hjælper det til at holde ved og holde fast. Vedholdenhed kræver altså noget at holde fast i, eller noget at holde ved og fordrer evnen til dette. Men det må gå to veje. Der skal være noget der er værd at holde fast i. Der skal være en kultur der ser vigtigheden af, at mennesket holder fast, der skal være en kultur, hvor det at holde ved betyder noget i en større helhed. Det kan godt være at det konkrete, som barnet holder fast i er, at det vil lære at kravle op på den store rutsjebane, men kulturen omkring det skal evne at se den læring og den evne, som noget større.

Vedholdenhed må være gensidigt for at give mening.

Når fællesskaber går i opløsning hvad drejer det sig så om?

Dette års fokuspunkt

Tanker om individet, fællesskabet, gensidigheden, behovet for hinanden leder os hen til tanker om næstekærlighed. I vuggestuens overordnede værdisæt er ”respekten for næsten” et centralt begreb og altså en værdi, vi altid har arbejdet ud fra og på den måde hænger det hele sammen..

Kærligheden er, i vores perspektiv og daglige arbejde, den helt og aldeles grundlæggende værdi for noget, der gør, at noget er værd at holde fast i og holde ved.