Skriftlig dokumentation
Vores dagligdag og nære fremtid beskrives og dokumenteres i forældrebreve. Forældrebrevene er en grundigt beskrevet gennemgang af den tid der har været. Opsamling på temaer fra tidligere forældrebreve. En beskrivelse af den kommende tids arrangementer, hvad de indebærer og hvornår de afholdes. Hvad arbejder vi med på det pædagogiske plan og hvad rører sig ellers i huset, for tiden. En gennemgang af de forskellige primærgrupper og deres fordeling på stuerne. Samt en gennemgang af de voksne på stuerne. Hvem er hvor.
Den enkelte primærpædagog kan, af lederen, blive bedt om at nedskrive situationer og hændelser vedrørende et af hendes primærbørn, hvis der vurderes at barnet ikke følger sin “normale” udvikling. Denne form for dokumentation er udelukkende til intern brug og navne er anonymiseret. Forældre informeres altid, hvis vi har grund til ekstra opmærksomhed.