BMV Krop og bevægelse

Et overordnet mål i vores læreplan er at barnet får en fornemmelse af egen krop. At det lærer at mærke sig selv, både inden i og uden på.

Det fysiske
Vores møbler er små og indbyder til at blive brugt. Vi spiser ved lave borde og stole i børnehøjde, så børnene selv kan sætte sig til bords og rejse sig. Der er både en udvendig og en indvendig læring forbundet med dette. Den udvendige er øvelsen i at sætte sig ned og trække stolen ind samtidig. Den indvendige er at kunne mærke når man er mæt og have magten over egen krop til at kunne rejse sig selv.

Møblerne kan også meget nemt bruges som en lang balancebane, bordene kan danses på og intet af dette, er så højt, at det er farligt at falde ned fra. Vi har store gynger der kan tages frem og hænge ned fra loftet, ting med hjul, der kan køres på, siddende såvel som liggende osv. I alle rum er tænkt bevægelse. Vi har ikke lukkede døre, men adskiller rummene med rumadskillere der er mulige for de største børn selv at “planke”. Alt I alt er magten, medindflydelsen og muligheden til at selv bestemme over sin krop en stor del af vores hverdag.

Det psykiske
Det at være herre over egen krop og dermed lære at forvalte det ansvar det indebærer, er en stor del af det psykiske børnemiljø.

Vi strukturerer hverdagen ud fra en let genkendelig hverdagslivsstruktur og laver meget ofte de samme ting, som vi gjorde dagen før. Det, at børnene har mulighed for at reflektere over at de, i dag kan ting, de ikke kunne i går, er en stor opdagelse af egen udvikling.

Det æstetiske
Oplevelsen af egen krop, når den mødes af æstetiske omgivelser sætter sig i oplevelsen af sig selv i rummet.

Hvordan kan vi se at børnene udvikler krop og bevægelse?
Vi kan se, at børnene er vant til at bevæge sig i rummene. Vi kan se, at de store børn ved, at de til hver en tid kan flytte sig. Vi kan se, at børnene er med i refleksioner over egen formåen når de glædes spontant over at kunne komme op i det store tårn på Wesselsgades legeplads. Eller den tilfredsstillelse det er for dem, når de endelig forstår, at de kan stille en spand på hovedet og bruge den som skammel og trappetrin, så de selv kan klatre op de steder de ellers ikke er fysiske store nok til. Vi kan se, at det, at vi giver dem tillid og ansvar, at de skal kunne selv, sætter sig i deres lyst til at prøve nye ting og udfordre egen kropslig formåen.