Vores værdier
I Den Gule Prik ser vi grundlæggende børn og voksne som unikke og individuelle mennesker, og det er dette menneskesyn, der er grundlaget for vores overordnede mål:
”At opdrage og medvirke til en individualitet som respekterer næsten og ønsker fællesskabet, og som står i skarp modsætning til egoisme, spidse albuer og selviskhed”.
Ovenstående stammer helt tilbage fra 1920’ernes reformpædagogik. Men vi kan ikke formulere det bedre selv, og vi synes, at det er indbegrebet af, hvad der bør stå øverst på den pædagogiske dagsorden. Så derfor er det målet i vores vuggestue.
Værdier som ligeværdighed, individualitet og fællesskab, ansvarlighed og solidaritet er vigtige for os, og de strømmer gennem vores måde at være og drive vuggestue på.