Skip to content

Rugbrød a la Den Gule Prik

IMG_0237Opskriften her rækker til to til tre rugbrød lidt afhængig af, hvor stor en bageform du bruger.

Dag 1
Ingredienser:
1½ l. koldt vand
10 tsk. salt
5½ dl. knækkede/hele rugkerner
13½ dl. rugmel
Surdej

Alle ingredienser blandes godt sammen i en stor skål. Dejen sættes til hævning i et døgn.

Dag 2
Ingredienser:
½ l. koldt vand
9 dl. knækkede/hele rugkerner
9 dl. rugmel

Tilsæt ingredienserne til dejen og rør godt. Husk at tage ny surdej fra! Resten af dejen kommes i
to til tre forme, prikkes med en gaffel og stilles til side i fire timer.

Inden rugbrødene sættes i ovnen, smøres/pensles de med vand og lidt olie.

Rugbrødene bages ved 170 grader i ca. to timer.

God fornøjelse!

Ps. mangler du en surdej, så kommer du bare forbi  med et glas, så deler vi gerne ud af vores 🙂