Skip to content

Sociale kompetencer

Hvad vil det sige?
Sociale kompetencer er til stede, når barnet kan udtrykke sine egne følelser og behov, kropsligt og verbalt. Men også det at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence.

Overordnet mål:
Vi vil at børnene lærer at udtrykke egne følelser og behov, og ligeledes øver sig i at kunne aflæse og forstå andre menneskers følelser. Kort sagt lære empati, som en af de væsentligste egenskaber i social omgang med andre mennesker, det være sig børn som voksne.

Delmål for Himmelrummet:
Vi ønsker at lære det enkelte barn at kunne markere egne grænser, og at udtrykke sig, når disse overskrides.

Vi ønsker derfor, at barnet føler sig forstået og anerkendt i alle dets følelser, f.eks. følelser som vrede, glæde, begejstring, savn, sorg og tristhed. Det er ok at være ked af det. Livet går ikke under af den grund.

Delmål for Solstuen:
Vi ønsker at børnene lærer at markere og integrere grænser ved hjælp af redskaber i børnehøjde. Herunder at børnene lærer at lytte til hinanden og se på hinandens udtryk.

Hvad skal der til:
At anerkende alle barnets følelser forudsætter først og fremmest, at vi som voksne kan rumme følelserne. Såfremt dette ikke er muligt, må vi hjælpe hinanden, og evt. tage over for hinanden. Det kan eksempelvis ske under en lang og sej indkøring.

At kunne rumme andre menneskers følelser er som bekendt ingen enkel sag. Det kræver først og fremmest, at man er i stand til at adskille sine egne følelser fra den andens. Sammen med en almen menneskelig selvudvikling og selvforståelse kræver det også en faglig viden om børns udvikling.

Derfor er vi mange pædagoger i vuggestuen, så også fagligheden indgår som redskab til at udvikle rummelighed.

Vi må overfor barnet udtrykke, at ingen følelser er forkerte. F.eks. ”Jeg kan godt forstå, du er vred over, at mor skal gå. Det er ok, at du skælder ud!”

Hvordan gør vi:
De voksne skal handle ud fra den viden, de har om det enkelte barn, og de relationer, det indgår i. Forstået som, at vi, i forhold hvor barnet selv formår at markere grænser, er afventende, mens vi i en ujævnbyrdig relation må hjælpe barnet med at mærke og sprogsætte grænserne. Eksempelvis at sige:” Kan du ikke lide at Brynjolf slår? Så må du sige nej! Eller flyt dig væk!” Og ligeledes hjælpe det barn, der slår, med at få sprogliggjort situationen; ”Jeg kan se at Mia bliver ked af det, når du slår, prøv at kig på hende. Hun kan ikke lide det, så lad være”.

Læs mere:
Barnets alsidige personlighedsudvikling
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn med særlige behov
Sprogstimulering til tosprogede