Skip to content

Krop og bevægelse

Hvad vil det sige?
Krop og bevægelse er uadskillelige, de er tilsammen et fysisk redskab, en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i at udfordres, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber.

Læring om, at kroppen tilhører selvet, at man skal lære at være både i sig selv, hvilende og i udfoldelse, samt i fællesskabet med andre kroppe.

Overordnet mål:
Vi ønsker at børnene opnår fornemmelse af egen krop. Det er væsentligt, at børnene gennem brugen af deres sanser, får kendskab til kroppens formåen, at de lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende. Her er sanseintegration og kropsbevidsthed er to væsentlige begreber.

Måltidet er specielt i denne sammenhæng, da sanser såvel som kroppens formåen integreres. Duften af maden, som er ved at blive tilberedt, mens vi går hjem fra legepladsen. Håndvask på badeværelset eller en klud i hånden, man kan jo altid suge en tår vand. Ind og finde en plads ved bordet, vælge en stol eller skammel, vende den rigtigt, mærke mundvandet og sulten i maven, evt. give lidt lyd fra sig i frustration over at det går for langsomt. Lykken er at sætte tænderne i en varm og blød kartoffel, en knasende gulerod eller en sprød frikadelle. Smag, duft og tekstur i højeste potens forenes.

En gang om året, ved Store Julemiddag, sætter vi fuldt blus på alle elementerne af krop og sanseintegration, hvor også fællesskabet omkring måltidet udvides, til noget nærmest andægtigt. Læs mere om Store Julemiddag.

Delmål for Himmelrummet
Vi vil støtte barnet i at deltage i måltidet og at sidde ned, når det spiser. At skabe mulighed for at mærke sine sanser under måltidet, i sit eget tempo, hvorfor vi ikke begrænser barnets tilgang til maden. Vi støtter barnet i at udvikle sine motoriske færdigheder, bl.a. ved at spise med ske eller gaffel, at drikke af en kop, eller kan man overhovedet drikke af en tallerken, eller omvendt spise af en kop.

Vi skaber rum for, at barnet kan øve sine første skridt, udvikle sine evner til at kravle op og ned, og under og over.

Delmål for Solstuen:
På Solstuen er det barnets fornemmelse for egen krop, der er i fokus. At forene hoved og krop, at mærke muligheder og begrænsninger med kroppen, så den tænkte tanke ikke nødvendigvis bliver en kropslig begrænsning. At opøve bevidsthed om sanserne, føle, smage, dufte, se, høre, lytte, fornemme sig selv og andre.

Hvad skal der til:
Først og fremmest skal de voksne lære børnene, at de har en krop og at de kan bruge den. Har man endnu ikke lært at gå, kan man godt flytte sig selv alligevel, at rumpe den, kravle, eller finde sig et par hjul at køre på eller med.

Ud fra barnets formåen skal de voksne kunne motivere og inspirere barnet til at kunne selv. Og stadigvæk blive set og mærke at man bliver set, jf. Selvforvaltningsbegrebet. De voksne skal vise vejen, ved at være til stede og nærværende.

Det at skabe tid, tid til bare at være, og tid til at følge kroppens retning.

Endelig skal de voksne og pædagogerne, qua deres faglighed, have en reflekterende fælles bevidsthed om, ikke at skabe begrænsninger, men derimod tænke hjælp til selvhjælp.

Hvordan gør vi:
Et eksempel, hvor børnene får rig lejlighed til at mærke og afprøve kroppens formåen, er ved at gå på trapper. Trapperne er en væsentlig del af en daglig fysisk udfordring, som vi bruger helt bevidst som pædagogisk redskab. Fra garderoben over dørtrinnet og ud på afsatsen til stentrappen ned på legepladsen. De første spinkle skridt på vejen derhen, den nærmest instinktive måde at sætte sig ned på trinnet inden selve trappen begynder.

Derefter at kunne tage fat i gelænderet, begge fødder på trinnet ad gangen, eller kun en fod på hvert trin, er afhængig af barnets udvikling. Vel nede ad trappen, kan man kravle op igen og undervejs nyde udsigten.

At kunne kravle op og ned, at kende mantraet ”hold fast, når du går på trappen”, måske at få en hånd at holde i på vej ned, er alt sammen en del af en erkendelse om ”jeg mestrer dette!” Når først barnet har fået smag for det, er det op og ned, igen og igen, en erkendelse af ”jeg mestrer dette”! Efterfølgende kan barnet opstille nye udfordringer og mål for sig selv. At gå fra den ene side af trappen til den anden, eller at stå og flagre midt på.

Af andre væsentlige måder at opfylde punktet krop og bevægelse har vi både de daglige små udflugter på Dosseringen, den daglige tur for de store børn til Wesselsgades legeplads, og endelig, i denne sammenhæng, de halvårlige projekter på Hans Tavsensgades legeplads. I vinterhalvåret har vi af og til rytmik en gang om ugen.

Som en meget væsentlig del i barnets udvikling af kropsbevidsthed er søvn og hvile. Det gælder både den strukturerede og organiserede daglige sovetid mellem 12 og 14, og de spontane behov for ind i mellem bare at kunne få lov til at vegetere.

Læs mere:
Barnets alsidige personlighedsudvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn med særlige behov
Sprogstimulering til tosprogede